Det var en kold eftermiddag det regnede og blæste, mig og mine to venner Albert og Jakob gik en tur i skoven. Det regnede lidt for meget, vi skulle finde et sted at søge læ. Vi kunne se noget der lignede en skole, vi bevægede os hen mod skolen. Albert foreslog at vi skulle gå derind, og Jakob var enig. Vi gik der ned fordi det regnede, men Jakob og Albert ville ind og udforske stedet. Jeg var ikke enig men de fik mig overtalt.
Vi gik rundt i kælderen og fik faktisk bekræftet at det var en skole. Det så vi på et stort skilt, hvor der stod at det var en efterskole. Man kunne i den grad se at skolen var efterladt, jeg hørte en dør knirke, sveden dryppede ned af mig. Jeg gik tæt op af Jakob og Albert, de var ikke bange de gik bare videre og tænkte ikke over det.
Vi bevægede os stille og rolig ovenpå, det var helt mørkt vi kunne intet se. Det tordnede udenfor det var ligesom et mareridt, jeg gik bare efter Jakob og Albert det gjorde jeg stort set hele tiden. Vi gik ind i et rum hvor der var en masse papirer vi kiggede på nogle af papirerne, og fandt ud af at skolen blev grundlagt i 1981, Jakob skreg mig og Albert blev bange. Vi spurgte ham hvad det var, han kunne næsten ikke tale så bange som han var. Vi gik over til ham og så på en åben skuffe hvor der var et papir med blodpletter. I skuffen under fandt vi en taske, vi kiggede i tasken og fandt massere af mad og drikke. Vi kiggede på datoen og så at maden var forholdsvis ny, det skræmte os alle vi ville faktisk bare ud af skolen, fordi vi fik mistanke om at der boede nogen på skolen.
Vi løb hen mod døren, shit råbte vi alle døren var låst. Det må betyde at der har været nogen lige uden for døren, vi var skræmt. Vi gav op og satte os ned på det rådne gulv. Det bankede på døren flere gange, men vi kunne jo ikke låse op så vi blev bare siddende. Lige pludselig åbnede døren, mig og Albert bakkede mens Jakob gik hen til vinduet og tog fat i en potteplante, og da døren åbnede kastede Jakob den. Den var bare så gammel at den røg fra hinanden i luften. Porcelæn og jord røg ud over det hele. Et stort stykke porcelæn der ramte manden i hovedet og manden faldt med det samme om, og fik et kæmpe hul i hovedet og blødte. Vi løb ud af skolen og ud af skoven og så løb vi alle hjem, og vi vendte aldrig tilbage