Ensom

På gyngen under det høje træ som en gang for flere 1.000.000 år siden havde været et lille frø som havde brug for vand for at kunne overleve, sad pigen med de lange fletninger. Hun var tynd ikke bare tynd men meget tynd. Det var helt normalt at hun sad der det gjorde hun nemlig altid. Fra tidlig morgen til sen aften. Pigen med de lange fletninger snakkede ikke men ikke fordi hun var stum eller noget, hun brugte bare ikke sin stemme, faktisk gjorde hun ikke noget. Hun gyngede igen gang det var blot vinden som fik gyngen til at svinge, hun sad der bare. Drengen havde en gang taget sig mod til at spørge pigen om hun ville lege gemmeleg, men hun havde bare Sættede på gyngen som hun plejede, måske havde hun igen gang bemærket at han var der. 

 

Fra nu af holdte drenge sig lidt på afstand fra pigen, men han kunne dog ikke holde sig helt væk fra hende, da der var noget fascinerende ved hende. Han vidste ikke helt hvad det fascinerende var, men det fik ham bare til hver dag efter skole at ligge sig ned bag nogle buske som befandt sig i udkanten af haven som det store træ stod i. Om aftenen forsvandt pigen med små bevægelser ind i det lille hus som lå lidt bag ved det store træ. Det var et forfaldent hus som nok var klar til nedrivning, den eneste grund til at huset stadig stod der var pigens fortjeneste. Man kunne nemlig ikke bare rive et hus ned når der var nogen der boede i det, tænkte drengen for sig selv.

 

En dag hvor drengen sad bag buskene, og kikkede på pigen ligesom alle de andre dage havde dagen alligevel ikke virket som alle de andre dage. “Kkkkkaaa” der lød en meget høj lyd bag ham. Drengen vendte sig om og hvor der før havde ligget en Kvist hel og uden skrammer lå der nu en knækket Kvist hvor på der var en stor fod. Drengens hemmelige sted bag buskene var blevet opdaget og nu var han ikke længer i sikkerhed for møgungerne fra skolen. Det var de selv sammen 3 drenge som sammen dag havde mobbet ham med hans briller. ”Leger du gemmeleg med dig selv” havde drengen med den store fod sagt. Han havde heldigvis ikke bemærket pigen på gyngen tænkte drengen bag buskene for sig selv. ”Så har man heller ikke nogen venner” sagde drengen til Venstre fra drengen med den stor fod. Han var iført en sort læderjakke, man kunne se at den var gammel. Jakken var nemlig ikke glat og blank som den havde været hvis den var ny den var mere jorde til og det lignende at han havde været meget i skoven da der var mange ridser og huller i den, som kunne have været lavet af grene fra træerne. Da der intet svar kom fra drengen vendte de 3 drenge ryggen til og råbte paddeban efter drengen og så forsvandt de ind bag skoven igen. Drengen vendte sig om for igen at rette sin opmærksomhed mod pigen men hun var der ikke han gned sig i øjnene og ganske rigtigt havde han bare set forkert for hun sad der ganske fint som hun plejede.

 

Da det var blevet aften og pigen lige så stille bevægede sig ind mod huset, tog drengen sin cykel og vendte hjemad. Det var blevet weekend og Drengen var der normalt ikke om weekenden men han var blevet bekymret for pigen med de lange fletninger, da der havde været storm og aftenen. Da han nærmede sig huset kunne han ikke se træets kroner om han plejede at kunne. Han gik igen ind på sin sædvanlige plads bag buskene og da han kikkede op, gik der et gys igennem han. Tæret med gyngen var der ikke mere eller jo det var der men det lå i små stumper rundt omkring i haven. Det var et lyn som hvad ødelagt tæret selv trægyngen som pigen altid sad på, var knækket midt over. sådan så det ud i mange dage. Drengen så heller ikke mere til pigen han blev dog ved med at komme til haven hvor træet en gang havde stået.

 

Dagene gik og det blev efterår. Drengen ankom til det lille hus. Uden for huset holdte der en kæmpe bil. Drengen gik nærmer, hvor der før havde været ingenting stod der nu et skilt hvorpå der stod “solgt”. Døren til bilen gik op og ud kom der en høj muskuløs mand. Manden gik om foran og drengen hørte ham snakke med nogen men han vidste ikke hvem. han gik tætter på og han kunne lige ane en lille pige på cirka drengens alder, hun var tynd og havde lange fletninger. Ved hendes side stod der en kvinde og mand. de lignede en lille familie. pigen var ikke den samme som hende på gyngen det var en helt anden men de lingede dog hinanden. Drengen gik hen for at hilse på og gav pigen hånden, “hej” sagde hun. Fra den dag kom et lille frø op af jorden hvor det gamle træ engang havde stået. Det ville om 1.000.000 år blive lige så stort som det gamle træ men det kævede at man havde toldmodighed.      

 

 

 

Tilbage til oversigten