For et år siden skulle Anne købe julegaver til familien, hun satte sig ved busstationen, bussen kommer snart, hendes krop ryster, hun skulle have taget noget varmt tøj med. “Hej smukke” siger en mand bagfra, han kigger på hende med sine rare øjne. Hans stemme er dyb og venlig, “ du ser ud til at fryse”, han tager derefter sin jakke af, og lægger den over hende. Hun gik i panik, bussen kom. Hun løb ind i bussen og satte sig bagerst, turen tager ca. 45 min. Hun tænkte på manden, hun synes. Han var venlig og at hans blonde hår duftede dejligt.
Bussen stoppede, nu er hun fremme, hun steg ud. Det første hun skulle købe var noget til søsteren, hun købte en glaskugle. Derefter gik hun ud af butikken, på vej ud gik en rødhåret kvinde forbi hende. Annes temperatur steg og hendes ansigte blev anstrengt, hun fulgte efter hende. Hun gik ned ad en smal gade, der var ingen i nærheden. “Stop!” råber Anne, kvinden standsede og stirrede forvirret på hende. Kvinden gik mod Anne, da de så stod ansigt til ansigt. Rev Anne hende i håret, hun skreg. Ti stille det er din egen skyld, Anne tog fat om hendes hals og kvalte hende. Hun mistede langsomt kræfterne og farven fra hendes hud forsvandt, da hun var helt livløs. Tog hun hendes krop med sig, det var vinter så hun var helt frossen, da Anne kom frem til sin hytte, Anne halshuggede hende og hang hende op på væggen, sammen med alle de andre døde.
Kun Anne kender til denne hytte, det er hendes hemmelige sted! Alle som fandt hendes hytte, hænger livløse på hendes væg, det er hendes livsværk. Da hun var blevet færdig med at hænge hende op, gik hun ned i byen igen. Hun mangler stadig at købe de sidste gaver, “hej, igen” sagde en mand. Hun kiggede forvirret tilbage, det var samme mand som stod ved busstationen tidligere. “Kan se du stadig har min jakke på” sagde han, “Ja den er faktisk dejlig varm” sagde Anne. Og forsøgte at skjule blodet på hendes hænder,
“Jeg kender til alle dine hemmeligheder, har holdt øje med dig i noget tid” sagde han. Hun gispede, han ved alt om hendes livsværk. Han kunne sende hende på sindssygehospitalet, med den viden.
Hun løb! så hurtigt hun kunne, det måtte ikke være sandt. Ingen kendte til den hemmelighed, det kunne ikke være sandt. For første gang følte hun alle følelser på en gang, både glæde og vrede, fordi endelig var der nogen der havde set hendes livsværk. Men hun var bange for at hendes familie skulle finde ud af det, hun låste sig inde på værelset. Hun skreg hver aften i håbet om ingen ville komme ind på hendes værelse, hun var altid bange for hun skulle se manden igen.
Ugerne gik, med tiden blev hun mere og mere sikker på hun ikke ville se eller høre fra ham igen, endelig kom freden og roen tilbage. Klokken var lige blevet 6.00 om morgenen, hun var lige vågnet og skulle til at have morgenmad, alt var som det plejede at være. Troede hun, hendes forældre stirrede med tomme og triste blikke på hende, kort tid efter bankede det på døren. Hun gik hen for at åbne, politiet stod foran hende, sammen med den mand som opdagede hendes livsværk. “Du er hermed blevet anholdt for mordet på den rødhårede kvinde og alle de andre” sagde manden. Og trak hende ind i deres bil, manden som gav hende sin jakke, satte sig ved siden af hende. Der var helt stille, turen var lang, “du er lige så smuk som sidst jeg så dig” sagde manden. Og nussede hendes lår, hun ville gerne ud!, men kunne ikke. De kørte længe, lige pludselig dukkede en stor hvid bygning op, de standsede. politimændene gik ud, og åbnede hendes dør. De trak hende ud og førte hende ind i den store hvide bygning, der var mange læger. Hun blev ført ind i et rum med mange andre unge på hendes alder, de havde alle en gammel grå kjole på. De lagde i deres senge, mange af dem har blå mærker og sår. Anne lagde sig i den eneste tomme seng, øjnen lukkede sig langsomt i, hun sov. En hånd rørte hendes røv, hun vågnede med et sæt. “Hvem der?!” Hun kiggede op. Det var den samme mand, hun gyste, hun hoppede op ad sengen og løb hen til døren men den var låst. “Hjælp!” råbte hun, alle de andre piger var væk. “Bare rolig, jeg fik aldrig introduceret mig selv ordentligt. Hej, jeg hedder Daniel”. Hun kiggede nysgerrigt på ham, “hvorfor har du holdt øje med mig?” spurgte Anne, “Første gang jeg så dig var for en måned siden, du smilede så venligt til mig. Så tænkte jeg ville lære dig bedre at kende” sagde han, “Ved at forfølge mig?” “Ja” svarede han. Du var bare så smuk at jeg ikke kunne holde mig væk, allerede dengang havde jeg planlagt du skulle herhen. Så jeg kunne være sammen med dig noget oftere, hun kiggede spørgende på ham. Hun havde så mange spørgsmål, men måtte hellere lade være. Så hun ikke ville blive alt for overrasket over hvor meget han ved om hende, men på den anden side. Ville hun gerne vide det, fordi hun på en måde gerne ville vide hvor meget han vidste. Han måtte meget gerne vide alt, for hun kunne godt lide ham. Han er så lækker og har den rareste stemme, han tog fat i Annes arm og lagde hende på sengen. hun lagde godt, han lagde sig oven på hende og begyndte at kysse hendes læber og fortsatte derefter ned til hendes hals. Det føltes rart, hans lange blonde hår duftede af hyldeblomst. Hun ønske tiden ville stoppede. Hun elskede det, BANG BANG. Nogen bankede på døren, det måtte være de andre piger som er kommet tilbage. Manden slap hendes arm og gik hen til døren, han åbnede. Alle pigerne farede ind, han gik tilbage til Anne og tog fat i hendes hånd. De gik ud i gården, Hun greb derefter fat om hans arm, han var stærk.
Han tog hende med ud i skoven, de flettede fingre. Hun fik sommerfugle i maven, de gik tavse videre. Da de så var kommet til vejs ende, ved en rolig og glimtende å. Stoppede han, og kiggede hende blidt i øjnene. Han smilede og lænede sig op ad hende. Så hun faldt ind i et træ, de kyssede blidt hinanden igen. han tog fat om hendes skuldre og lagde hende på det bløde græs.
De lagde i ske og snakkede om sig selv, om minder og eventyr. Men alt ændrede sig da han sagde “jeg er murder ligesom dig, jeg gør det bare på en anderledes måde. Jeg scorer pigerne først, dræber dem og smider dem i åen” Hun rejste sig med det samme og løb. Men han var for hurtig, han greb fat om livet på hende og kastede hende bagud. Hun landede på ryggen og havde slået alt luften ud af lungerne, hun kunne ikke få vejret. Han bandt hendes arme og ben, hun skreg så højt hun kunne. Men ingen kunne høre hende, han sparkede Anne, tog hende op og smed hende i åen, før hun ramte vandet nåede hun at råbe” jeg kommer tilbage efter dig”... Siden den dag, er der sket mange uforklarlige ting fx. forsvindinger, mærkelige lyde og skrig.