Skoven

Der var en gang en dreng ved navn Mikas. Mikas var 13 år og boede med sin mor og far i et lille hus midt ude i skoven. Huset var lille og slidt, det plejede at være rødt, men nu var der kun få stykker maling tilbage på de bare mursten som huset var bygget op af. Folk skyndte sig altid forbi da de så huset, da de troede at huset hjemsøgt. Det troede Mikas også lidt selv.

 

Nogle gange om natten kunne han høre knirken. Hans mor og far havde også sagt at de snart skulle flytte, det havde Mikas ikke lyst til. Han syntes det var hyggeligt. En nat da Mikas lå og sov vågnede han af et skrig og farede op og løb ind til hans forældre, men de var væk og i stedet var der nogle underlige kradsemærker på gulvet. Der var også en forfærdelig lugt, en lugt Mikas ikke kunne beskrive. Han gik længere ind i soveværelset, og så at sengen var helt ødelagt og der var flere kradsemærker. Det var som om der havde været et eller andet monster. Et meget stort monster. Han kiggede ind i spejlet der stod ved siden af ham. Da han så inde i spejlet så han noget han aldrig havde set før. Det var et stort uhyggeligt monster. Den havde seks øjne og skarpe tænder hvor der dryppede savl ned af dens mund, den stod med hans forældre, en i hver arm og det så ud som om, de var bevidstløse, Mikas kiggede bag sig, men der var ikke noget, så kiggede han tilbage på spejlet igen, men de var væk. Det var som en ond drøm. Han skyndte sig ind i sin seng igen, lukkede og låste døren. Han faldt i søvn af udmattelse.

 

Næste morgen da han vågnede løb han ind til hans forældres værelse. De var der stadig ikke så måske var det ikke bare en ond drøm, men virkelighed. Mikas så at spejlet var væk. Sengen var også rykket lidt. Men ikke meget. Han gik hen og kiggede ud af vinduet, og så en stor flyttebil. Så det måtte betyde, at der var nogen der flyttede ind ved siden af i huset der var 500 meter fra hans eget hus. Det var en pige og hendes mor og far.

 

Næste dag kom de nye, som lige havde flyttet ind forbi. De bankede på døren og selvfølgelig åbnede Mikas. De var meget søde og de spurgte om hvordan han havde det, og om hvor hans forældre var henne. Mikas sagde bare de var ude og handle, selv om de var væk og Mikas ikke vidste, hvor de var.

 

Mikas spurgte hvad de hed og omvendt, pigen hed Maja, og han glemte hurtigt hvad forældrene hed, for det var heller ikke vigtigt. De spurgte, om de måtte komme ind og Mikas tvivlede lidt, men lod dem komme ind. De gav mange komplimenter til deres hus men Mikas vidste det var løgn, for det hele lignede en kæmpe skraldespand.

 

Mikas satte noget te og kaffe over. Imens sad de nye naboer og kiggede lidt rundt. Det hele var en lille smule akavet. Så begyndte moren lige pludselig at snakke om, hvordan man indretter huse og så begyndte faren også at tale om et eller andet bolig noget. Maja spurgte om Mikas ikke nok ville vise hende rundt i huset.

 

De gik op af trapperne og ind på Mikas værelse men på vejen op så Maja de kradsemærker der førte ind til Mikas forældres værelse. Maja løb ind på hans forældres værelse og Mikas løb efter og råbte: ”Maja, du må altså ikke gå derind”. Da Maja kom derind, så hun den ødelagte seng og alle kradsemærkerne. Maja spurgte hvad der var sket, Mikas sagde det hele.

 

Maja rykkede sengen lidt til siden og fandt en lem. Mikas så underligt på hende og spurgte: ”Hvordan vidste du, der var en lem? Det vidste jeg ingen gang selv det”. Maja svarede: ”Det vidste jeg heller ikke, jeg har bare set mange gyser film”. De åbnede lemmen. Under lemmen var der en lang trappe, der var helt mørkt og det gav dem kuldegysninger.

 

Maja tog sin mobil frem og tændte for lommelygten. Trappen var belagt med støv undtagen nogle få steder hvor man kunne se nogle havde gået. De tog en dyb indånding og gik ned af den støvede trappe. Man kunne høre at Majas forældre stadig sad og snakkede om huse mens man gik ned ad trappen.

 

Da de nåede ned af trappen var de i en eller anden mærkelig skov der lignede præcis den skov de boede i, men bare en meget mørkere og mere uhyggelig udgave. Der var nogle underlige spor hvor man kunne se nogle havde gået. De gik efter sporene og kom til en underlig lille hytte. De gik ind i den lille hytte. Der var mørkt men ikke så man ikke kunne se. I det ene hjørne lå hans forældre, de var bevidstløse. Da Mikas var på vej hen til hans forældre, kunne de høre der kom nogle, så Maja hev Mikas ind i et skab der stod ved siden af hans forældre.

 

Mikas åbnede skabet og kiggede ud, det var det monster som var i spejlet inde på hans forældres værelse. Da monsteret så at der ikke var nogen gik den igen. Maja og Mikas gik ud af skabet og hen til hans forældre og prøvede at vække dem, det lykkedes, men der var ikke meget energi i dem de tog en hver og hjalp dem så godt de kunne. Da de nåede tilbage til trappen, kunne de høre noget, der kom i fuld fart. Mikas kiggede bag sig, det var det der monster, Mikas råbte løb. De løb så hurtigt de kunne op af trappen. Da Maja lukkede lemmen kom noget af monsteret med. Dens arm sad fast i lemmen og var cuttet af og man kunne se nerverne i armen stadig pulserede. Lige pludselig blev alt mørkt for Mikas.

 

Han vågnede op næste morgen i sin seng, han løb ind til sine forældre, men de var der ikke. Lige pludselig kan han høre hans mor råbe: ”Mikas kommer du ned, vi har fået gæster?!” Mikas skyndte sig at tage tøj på. Han løb ned af trappen og der i køkkenet stod hans forældre. Men der var noget Mikas ikke kunne forstå. De opførte sig, som om der aldrig var sket noget? Og der stod Maja og hendes forældre Maja, og hilste på Mikas, som om de aldrig havde reddet Mikas forældre sammen?

 

 

Tilbage til oversigten